For år tilbage hørte jeg en opdrætter sige, at succes i opdræt af raceduer bestod for 50 % vedkommende af en god stamme duer, god slagledelse 25 % - og så 25 % held. Er dette udsagn rigtigt, kan enhver se, at vi som opdrættere kan påvirke vor avl endda meget kraftigt – for 75 % vedkommende, ja, måske endda mere, idet ”held” ikke i alle tilfælde kommer helt tilfældigt !!

At vi alle har den bedste stamme Kings gående – som det er muligt at skaffe – er en forudsætning for resten af denne artikel, for så er der fra nu af mulighed for påvirkning af 50 % ( 100 % ) af vort opdræt: 1) slagledelse og 2) held.

I det følgende vil jeg prøve at ”påvirke” disse 2 ting.

Dueslaget/volieren: Før du bygger dit dueslag skal du have gjort op med dig selv, hvor mange avlspar, du vil arbejde med. Når du har bestemt dig, bygger du dit slag efter denne beslutning. Du skal også beslutte dig for materialevalg: Skal huset bygges af træ, eller skal det være et muret hus. Jeg foretrækker et træhus, da jeg mener, det er det sundeste. Et trægulv er lettere at holde tørt end et stengulv. På gulvet har jeg hvidt, vasket strandsand. Supplerende sand bør overdækkes eller opbevares i en tønde, idet det er en fordel at sandet er tørt og rent. Lad nu være med at føle dig fristet til at ”klemme” et par ekstra par ind i slaget. Det er meget vigtigt, at duerne har god plads. Der skal selvfølgelig også være plads til ungdyrene. Husk at bygge slaget, så der er masser af frisk luft. Bygger du et såkaldt voliereslag – et slag uden forside – er der altid masser af frisk luft. Et voliereslag bør ligge i læ i haven – evt. med en del beplantning omkring.

VIGTIGT: God plads og frisk luft !!!

Har du en god, stor voliere til dit slag, kan du på slaget have 1 par King pr. m². Tråden i volieren bør være fintmasket minktråd, derved undgår du alle skadedyr, der er større end mus. Intet varer evigt – efterse derfor med jævne mellemrum volieren for små huller. Dette er forsømt af mange opdrættere med katastrofale følger som resultat. Mink, lækat, mår m.m. er ikke rare gæster på et dueslag.

Ungdyrslag/babyslag: Det er helt sikkert en fordel, ja ligefrem et krav, at have et ungdyrslag. Ungerne trives og udvikler sig bedst, hvis de har et godt og sikkert sted at være. De gamle Kings er jo ofte på jagt efter unger, der går tidligt på gulvet. Der er ingen problemer, når første kuld lukkes ind i ungdyrslaget, hvorimod der godt kan være problemer med de efterfølgende hold. De første unger har nu fået sig etableret – og har fået ”hår på brystet”, så det godt kan være vanskeligt for ca. 30 dages gamle unger at gå i fred på ungdyrslaget blandt betydeligt ældre unger. I sådanne tilfælde er det rart at have et babyslag til ungerne i de første 14 dage, måske 3 uger. Dette slag behøver ikke at være ret stort. Jeg har prøvet det med stort held. Det er meget vigtigt, at man som opdrætter lægger mærke til om fravænnede unger får vand i den første tid i ungdyrslaget. Måske trænger en enkelt unge til hjælp de første par gange ! En tørstig unge sidder tit med halvt lukkede øjne – måske stritter fjerene ved næbbet. Nævnte symptomer kan også godt skyldes ”Gul Knop”.

Rengøring på slaget: Et ømtåleligt emne !! Dette som alt andet arbejde på slaget bestemmes selvfølgelig af opdrætteren. Nogle opdrættere gør rent på slaget én gang om året – andre igen flere gange om året – og nogle gør rent på slaget hver dag. Jeg hører til den sidste kategori. Hvorfor ? Jeg tror på, at mine duer får større velvære – og dermed mindre sygdom, hvis slaget er rent. Det er da også en fordel for opdrætteren at kunne færdes på slaget uden at blive svinet til. Hensynet til naboerne som af og til ser på ”de interessante” duer, spiller også en rolle. Gammel gødning og lugt virker ikke særligt befordrende for ”fremmedes” velvilje overfor vor hobby ! Er der f. eks. rotter i nabolaget kan vi godt få skylden, hvis det ikke ”ser for pænt ud” hos os. Duernes efterladenskaber er værdifuld som gødning i urtehaven. Du skal blot samle det i en lukket beholder, så det ikke lugter.

Redskaber: En lille rive, en hulskovl og et skrabejern samt en lille håndkost til fjernelse af støv – eller endnu bedre, - en støvsuger.

Parring af duerne: Når du har bestemt, ”hvem, der skal have hvem”, sætter du dem parvis i et udstillingsbur i nogle få dage. Start med en han, derefter to hunner og så den sidste han. På denne måde har de to hanner ikke mulighed for at genere hinanden. Har du mere end ét udstillingsbur til rådighed sætter du blot et stykke pap mellem de to bure – og starter forfra efter samme recept. Når duerne parvis ligger og ”tuder” med hovederne mod hinanden i burene er det tid til at give dem et rederum. Redeskålen er selvfølgelig sat i et hjørne af rederummet. Så snart duerne lukkes ind i rederummet hopper de op i reden. Alt ser således ud til at være i orden. Pas dog på – efter kort tids forløb kan hannen godt flyve på hunnen og hakke hende i nakken. Hvis dette fortsætter er parret ikke parat til at få et rederum. I en situation som denne er det en fordel at have et gitter, som kan sættes tværs over rederummet, så duerne har hvert deres lille rum. Du sætter hannen i den halvdel, hvor redeskålen står, og i løbet af kort tid opfører han sig som en gentleman overfor hunnen.

Avlssæsonens længde: Lad være med at starte avlen for tidligt, selv om det nogle år kan være fristende – på grund af godt vejr i januar måned – som regel kommer der senere en kuldeperiode og ødelægger det hele. Betingelsen for en god start på sæsonen er to ting: varme og lys. Begge dele kan skaffes ad kunstig vej – det er dyrt, og ikke nær så godt som naturlig varme og lys. Dagens længde bør være ca. 12 timer.

Et godt bud på avlssæsonen er 1. marts til 1. august. Det kan ikke betale sig at avle længere end til 1. august – man får kun problemer med unger, der er født senere. Disse såkaldte senunger når ikke at blive færdigfældet, de er meget modtagelige overfor forkølelse m.m., når efterårets ”regn og rusk” sætter ind, de kan ikke nå at blive færdige til udstilling og de kan som regel ikke bruges i avl den følgende sæson.

Single rooms: I USA er der mange opdrættere, der bruger såkaldte single rooms – et lille slag til hvert par King. Der er fordele og ulemper ved alt, - også ved disse små slag. Det er besværligt med rengøring, fodring, vanding og når duerne skal have vitaminer, blot for at nævne nogle ting. Fordelene: Omparring er let – og man ved, hvem der er far til ungerne. Jo, jo, der er også utroskab på et dueslag !!

Rederum: Mange opdrættere af Kings bruger rederum af reolsystemet. Disse rum må bestemt ikke være for små, idet det er en fordel, at duerne kan parre sig i rederummet, som er et godt og sikkert sted for duerne. Størrelsen til Kings bør ca. være: Bredde 110 cm., højde 45 cm. og dybde 45 cm. En sådan størrelse giver plads til et par Kings, der både har unger – og er i gang med udrugning af næste kuld unger. Alt efter temperament kan man bruge helt åbne reder – eller du kan ”lukke” en del af åbningen med tremmer. Vælger du den sidste løsning skal åbningen være så stor, at duerne ikke beskadiger slagfjerene, når de flyver op i reden. I avlssæsonen bruger jeg gamle aviser som underlag i rederne. Det letter rengøringen – man fjerner blot et par lag af aviserne, og rederummet er derefter rent.

Redeskåle: Sørg for at redeskålene ikke er for små. Jeg bruger plast opvaskebaljer med en diameter på ca. 30 cm. I bunden ca. 5 cm. sand – for at reden ikke vælter - , hvorefter reden bygges op af halm. Det er en fordel at halmen er skåret i stykker, ca. 7 – 10 cm., så kan duerne lettere ”håndtere” halmen. Jeg har for år tilbage ofte oplevet, at duerne ”roder” halmen ud af reden – det undgår man stort set, hvis halmen er skåret i stykker. De store unger forstyrrer ofte deres forældre, når de ruger på næste hold æg. Lav en forhøjning på ca. 15 cm. – og sæt derefter redeskålen på denne – så har de rugende forældre som regel fred for de store unger. Det bedste i den retning er faktisk at tage et stykke spånplade på ca. 38 x 38 cm. og så save et cirkelrundt hul, der lige bestemt passer til redeskålen, Redeskålens kant skal forhindre skålen i at smutte gennem hullet. Spånpladen forsynes med 4 ben, så pladen hæves de ønskede cm. over rederummets bund. Redeskålens øverste kant er nu i niveau med spånpladens overflade – og duerne kan let ”smutte” ned i reden. Selv om jeg bruger denne metode har jeg alligevel sand i bunden af skålen.

Befrugtede/ubefrugtede æg: På et eller andet tidspunkt skal æggene lyses – for at se om de er befrugtet. Vent mindst en uge, før du stiller din nysgerrighed. Æggene kan sådan set godt lyses på 4. dagen, men selv små rystelser af ægget kan medføre, af det sarte foster tager skade. Ved lysning af æggene skal du kun tage ét æg ad gangen, og du skal beskytte din hånd mod eventuelle vingeslag fra den rugende due. Jeg vil tro, at nogle læsere har oplevet at tage 2 æg, et kraftigt slag fra duen,

og opdrætteren mærker nu, at indholdet fra et af æggene løber gennem fingrene – ærgerligt, for det var garanteret det befrugtede æg, der røg sig en tur, hvis de ikke begge var befrugtet. Lad nu duerne ruge i fred, og hold dig også fra dem, når de små unger kommer ud – lad dem få fred i de første 2–3 dage !!

Ubefrugtede æg kan godt fjernes efter 10 – 12 dages rugning, men hvis det gentager sig hos det samme par, bør parret nok have en unge at made op, - så falder de ofte til ro, og der er som regel befrugtede æg næste gang.

Ungerne ringes: Efter min mening påsættes ringene omvendt på ungens højre ben. Bruges denne metode er det let for indsætterne på udstillinger at dreje ringen med venstre hånd, mens nummeret aflæses – den frie højre hånd skriver derefter nummeret på pointskortet. Skulle du eventuelt være lidt sent på den med påsætning af en ring, kan du gnide benet med lidt olie, så glider ringen lettere ned over en fod, der er blevet lidt for stor. Som bekendt bruger Kings størrelse ”11” i ringe.

Fodertrug: Der bør fodres i trug for at undgå, at foderet kommer i berøring med eventuelle gødningsrester på gulvet. Disse trug kan købes i handelen, men du kan også selv lave dem af plasttagrender – i netop den længde, der passer til dit behov.

Fodring i rederum: Fra den dag ungerne ringes fodrer jeg også i en lille skål i hvert pars rederum. Der fodres her med en blanding, der er beregnet som avlsfoder til små racer – uden majs. På denne måde lærer de små unger hurtigere selv at æde, og de får derved den bedst tænkelige start på tilværelsen. Disse små foderskåle kan du sagtens selv lave af rester af plastrør – PVC, kloak- eller drænrør - med en diameter på ca. 10 cm. Sav rørstykket i stykker på ca. 7 – 8 cm. Bunden laver du af cement, ca. 1,5 cm. tyk.

Foder: Kings skal have et godt og kraftigt foder. Du kan blande foderet selv eller du kan købe dit foder færdigblandet hos et af de mange firmaer, vi har her i landet. Blander du selv dit foder slipper du betydeligt billigere, men du skal sikre dig, at råvarerne er af 1. kvalitet. En blanding med følgende indhold kan fint bruges som avlsfoder, hvis du supplerer med lidt pillefoder: 15 % byg, 40 % hvede, 15 % milo og 30 % ærter. En lidt kedelig blanding vil nogle sige – måske, men proteinindholdet er i orden og du kan købe det hele ”på landet” bortset fra milo. Når avlssæsonen er forbi kan du bruge samme blanding, hvis du erstatter 50 % af ærterne med majs. Kings æder ca. 50 gram korn pr. dag. Husk lige, at det hurtigt kan blive for dyrt, at fodre/passe sine Kings for dårligt. Jeg bruger færdigblandet foder, købt hos anerkendte forhandlere.

Drikkevand: Det er til bevidstløshed skrevet om, at duer skal have rent drikkevand – så rent, at du selv kan drikke det !! De fleste opdrættere bruger sikkert almindelige drikketårne, som er lette at rengøre. Duer skal have rent vand hver dag, og drikketruget rengøres hver dag. Èn gang om ugen får drikketårnene en ekstra omgang – rengøring i klorin. Lad være med at bruge alt for store drikketårne, så fristes ”man” let til at lade være med at forny vandet hver dag!! Det er ikke godt for duerne at få iskoldt vand om sommeren, - og det er heller ikke godt for duerne at få varmt vand om vinteren.

Vitaminer, mineraler og grit: Selv om du bruger det bedste foder, du kan få, skal du alligevel give dine Kings vitaminer og mineraler. Giv dyrene almindelig multivitamin en gang om ugen. Nogle uger før avlssæsonens start samt i de første uger gives ekstra tilskud af E-vitamin. Som mineral kan der gives et ”Naturel” produkt, der hedder ”Vitamineral”. Diverse former for piksten indeholder også mineraler. Der skal altid være grit til rådighed på slaget.

Grønt: De fleste opdrættere er af den mening, at duerne skal have grønt – hvilken slags er underordnet, - det må vel også rette sig efter årstiden, altså efter naturens tilbud. Fugter du grønt med saltvand, får duerne på den måde dækket deres saltbehov.

Badevand: At duerne skal have bad er en selvfølge – det er blot

et spørgsmål om - hvor tit? Spørgsmålet er vanskeligt at besvare. Mine volierer er overdækkede, hvorfor duerne er afskåret fra at få et naturligt bad. Mine Kings får bad i hver uge, og i sommertiden, hvis det er meget varmt – hver dag. Om sommeren bør du bruge vand, der er lidt ”kuldslået” – altså ikke direkte fra den kolde hane. Jeg bruger ikke badesalt grundet dårlig erfaring. Fabrikanterne af badesalt lover som regel, at badesalt beskytter mod utøj. Det er ikke min erfaring.

Utøj: Til bekæmpelse af utøj bruger jeg et ”Natural” produkt: en spray i en grøn dåse: ”Anti”. Denne spray er effektiv – og den er billig. Et enkelt ”pust” op under hver vinge og et par stykker bagi og duerne er garanteret fri for alle former for udvendige snyltere. Det er også godt med et enkelt pust af en spray i reden hos de rugende Kings.

Orm m.m.: Før og efter avlssæsonen gives ormekur – faktisk den eneste medicin, der bør gives forebyggende. Der er mange forskellige produkter på markedet. Er du i tvivl: spørg dyrlægen.

Fældning: Fældningen er en hård proces at komme igennem for vore Kings. I denne periode skal der virkelig ”kræses” for duerne. Sørg for, at de får lidt ekstra godt foder – vitaminer, mineraler – især kalk – skal vore Kings have i denne periode, hvor en hel ny fjerdragt ”ser dagens lys” i løbet af relativ kort tid.

Sygdom: Et meget stort emne, som kræver en speciel artikel. Ét er sikkert – hurtig hjælp er dobbelt hjælp. Syge duer skal altid isoleres fra slagets øvrige beboere. Er det en mindre værdifuld due, bør den bare aflives. Værdifulde dyr forsøges helbredt ved hjælp af medicin. De almindeligste former for sygdom blandt vore raceduer er: Forkølelse, Gul Knop, svælgformen, og så Salmonella/Paratyfus.

Salmonella/Paratyfus behandles bedst med Baytril. Forkølelse er der sikkert ikke meget at gøre ved. Ved behandling mod Gul Knop bruges Metronidazol. Begge midler kan kun købes mod recept. Duer, der er behandlet med Metronidazol er for altid uegnet som menneskeføde. Vedrørende dosering: Tal med en dyrlæge. Medicin bør ALDRIG gives forebyggende !! Indkøbte duer bør altid isoleres, indtil man har konstateret, at duerne er raske – og at gødningen har normalt udseende.

Skulle du få brug for at sende en due til undersøgelse på et laboratorium for at få sygdommen fastslået, sendes duen i en tæt plastpose til: Statens Veterinære Serumlaboratorium, Hangøvej 2, 8200 Århus N. Tlf. 35 30 01 00.

Der er brugerbetaling. Du kan ringe i forvejen og få prisen for en undersøgelse.

Vaccination mod paramyxo: De veterinære myndigheder har bestemt, at alle udstillede dyr skal være vaccineret mod paramyxo. Når den sidste hårde sortering af ungdyrene er foretaget, bør der på slaget kun være dyr, som du selv kan bruge i den videre avl. Jeg vil foreslå, at alle dyr på slaget efterfølgende vaccineres mod nævnte sygdom – det er faktisk det letteste og mest praktiske - og du er nu sikker på, at du ikke får den frygtede sygdom på slaget. Det er også lettere, når du skal sende Kings på udstilling – for de er jo alle vaccinerede !!

Træningsbure: Kings er jo figurduer, hvorfor det er vigtigt, at duerne er vant til at stå i et udstillingsbur. Kortvarigt har jeg de lovende ungdyr i buret, før de forlader reden. Burtræningen skal ikke overdrives – lidt af gangen – og du skal selv være hos dyrene og arbejde med dem i buret. Det nytter ikke at stille dyrene i buret i f. eks. 3 dage og så derefter regne med at nu er alt i orden.

Træningsburene bør forefindes på slaget, så får du lettere gjort alvor at ungdyrenes tilvænning i buret. Skal du derimod gå den tunge gang til bure, der er opstillet i garagen, kunne din medfødte dovenskab godt få overtaget en gang imellem.

Ammeduer: Igen et ”kildent” punkt. Blandt opdrættere af Kings er der nogle der er for og nogle der er imod brug af ammeduer. I USA er der mange opdrættere, der konsekvent bruger ammeduer til alle avlspar. Denne metode giver mange unger – i flere tilfælde 15 – 20 unger pr. par King om året. Jeg bruger stort set ikke ammeduer, men jeg har da i flere tilfælde reddet en Kingunge ved at lægge den under et par Show Racere.

Brevduer er gode at bruge som ammeduer.

Udstilling: Kingopdrættere er faktisk gode til at vise duer frem på de forskellige udstillinger rundt omkring i landet. På vores fornemste udstilling ”Nationalen” ligger vi konstant på et antal udstillede Kings på over 200 stk., hvilket må siges at være flot. Jeg tror, de fleste opdrættere af Kings har indset, at kun ved sammenligning med andre opdrætteres duer er det muligt at vurdere, hvor langt ”man” selv er kommet i opdrættet.

Vore King-dage øst og vest har i mange år været en stor succes. Her mødes vi for første gang med årets ungdyr, får dem bedømt og får en dejlig snak om ”alt” vedrørende vor dejlige King-hobby. Et par dage, det er værd at deltage i – både for de gamle etablerede opdrættere, men bestemt også for vore nye medlemmer.

Siddepladser: Også siddepladserne kan udformes efter reolprincippet. Sørg for, at rummene er store nok: 35x25x25 cm. skulle være passende – hvor de 35 cm. er højden. Spånplade, der er 10 -12 mm tyk egner sig fortrinligt til dette.

Standardbillede på slaget: Du bør have standardbilledet af Kings på slaget, så du altid har for øje, hvordan en King SKAL se ud. Ved dagligt at se på standardbilledet kunne det jo tænkes, at du blev ”ked” af at se på de lange dyr på slaget – hvis sådanne stadig findes.

Avlsbog: Du bør føre en detaljeret avlsbog, så du altid ved, hvornår æggene er lagt, om der er befrugtnig, ungernes ringnumre hos de forskellige par, hvordan dine par avler, hvordan ungerne ”ser ud”, når de forlader reden o. s. v. Vedrørende befrugtning kan jeg fortælle, at jeg ved datoen for lagte æg, sætter et kryds (x) for hvert befrugtet æg, så jeg ikke behøver at forstyrre de rugende duer vedrørende senere kontrol.

Stamtavle: Èn gang om året føres en omhyggelig stamtavle – når sidste slagtning af dårlige ungdyr har fundet sted. Alle dyr, du selv skal bruge samt dyr, der er gode nok til avl på andre slag føres der nu stamtavle over. Stamtavlen er vigtig i det videre arbejde på slaget.

Farvede ringe: Det letter arbejdet på slaget, hvis du bruger farvede ringe på dine avlspar – og deres rederum forsynes med samme farve. Ungerne kan også forsynes med farvede ringe – deres forældres farve, så man hele tiden ved, hvorfra ungerne stammer, - ungerne kan jo godt i visse perioder skifte udseende, så de kan være vanskelige at kende.

Sortering af unger: Her gælder kun den hårde metode. Vi ved alle, at figur og krop er de to vigtigste punkter på en King – altså SKAL disse to ting være i orden ! Det næste, du ser efter er ben, hoved, brystben og fjerdragt. Er disse ting i orden, hører duen bestemt IKKE hjemme på dødsgangen. Første sortering kan godt finde sted, når ungerne går af reden. Det kan ikke betale sig at have dårlige eller halvdårlige unger gående – de fylder på slaget – og tager den ekstra plads, gode unger skal have for at udvikle sig godt.

Klargøring til udstilling: Et emne, der kunne kræve en hel artikel for sig selv. Ungdyr skal være så gamle – og ældre dyr skal være taget ud af avl – så krop og fjerdragt naturligt er i orden på duerne. Enkelte fjer med forkert farve fjernes. Det er bedst at klippe fjeren af lige over huden, så dukker den misfarvede fjer ikke op igen, før duen har fældet næste gang. Pas på, der ikke bliver bare partier, når du fjerner fjer. Det yderste af næbbet files af, ben og tæer efterses, måske skal der fjernes nogle få af de nederste fjer på benene, hvorefter benene smøres med en blanding af madolie og sprit – i forholdet 50:50.

Besøg andre opdrættere: Som opdrætter af Kings bør man benytte sig af muligheden for besøg hos sportsfæller. Man lærer noget hver gang, man ser et nyt slag. Det er virkelig inspirerende at se, hvordan andre Kingopdrættere arbejder på slaget – og alle er villige til at modtage besøg – og til at fortælle om sine mange opdrætterfif.

I opdrættet af Kings er der garanteret mange flere detaljer at tage hensyn til end de her nævnte. Er du opdrætter af Kings kunne du jo passende sende mig dine ideer/iagttagelser på slaget til mig, så de kan blive offentliggjort – enten i DKC bladet, King Nyt eller her på min hjemmeside under overskriften ”Nyheder” eller under ”Diverse”, så andre kan få del i dine problemer/succeser.

Du kan skrive til mig på flg. adr.: usakings@mail.tele.dk