U S A:

Kingduen er en amerikansk racedue, hvorfor det for mig føles naturligt at rejse til Amerika engang imellem for at se nogle af de bedste dyr i racen – enten på udstillinger eller hos opdrættere privat. På disse rejser har jeg truffet samtlige topopdrættere af Kings gennem årene – og samtaler med disse mennesker har givet mig gode oplysninger om Kingopdrættet.

Min første tur til staterne fandt sted i juli måned 1988. Turen varede 3 uger og jeg/vi besøgte mange af datidens topopdrættere – bl. a.: John Schroeder, Egon Thiel, Jack og Peggy Horn, Dick og Skeeter Neal, Paul Miller, Kim Miller, La Verne Miller, O´Hara sen., O´Hara jun., Robert Budden og Fred Labati.

Nævnte opdrættere boede meget spredt i det store land – lige fra øst til vest – så jeg satte vel fødderne på jorden i ca. halvdelen af de amerikanske stater.

I turen deltog også Chris Kjeldgård fra Sunds – og vore koner.

I de senere år har jeg besøgt 2 Nationaludstillinger i USA – 1) Januar 2000 blev udstillingen afholdt i Milwauki i staten Wisconsin og 2) i 2001 – også i januar måned – blev ”Nationalen” afholdt i Oklahoma City i staten Oklahoma.

I årenes løb har danske Kingopdrættere importeret mange fine Kings fra duens hjemland. Turen til Oklahoma resulterede bl. a. i, at jeg havde 8 meget fine Kings med hjem til Danmark. Disse Kings blev fordelt mellem 4 danske opdrættere.

Det har været 2 utrolige oplevelser at besøge disse udstillinger. Først og fremmest fordi verdens bedste Kings selvfølgelig var samlet på disse udstillinger, og så er det også en stor oplevelse at overvære bedømmelsen af de mange gode Kings og så har de amerikanske Kingopdrættere et fantastisk fællesskab, som det er dejligt at være en del af.

Bedømmelsen af duer i Amerika er meget forskellig fra bedømmelsen her i Europa. I USA skal dommeren ”blot” finde den bedste due i klassen. På de store udstillinger er der mange klasser, idet der udstilles hanner og hunner som ungdyr, som årsdyr og som gamle, hvilket jo giver 6 klasser i hver farve.

På de sidste par Nationaludstillinger har der været 70 – 80 klassevindere, champions, i Kings, når alle dyr var bedømt. Disse gruppevindere får som bekendt betegnelsen: champions.

Efter denne bedømmelse skal udstillingens bedste King findes, og der starter nu en ny bedømmelsesrunde, hvor alle klassevindere deltager.

Den dårligste due sorteres nu fra – og sådan fortsætter dommeren, indtil der kun er en enkelt due tilbage – den BEDSTE, som derefter får betegnelsen GRANDCHAMPION.

På det seneste har jeg været i USA for at deltage i ”Nationalen” i januar 2003 i Hartford, der ligger mellem New York og Boston i staten Connecticut – og i 2006: i San Bernardino i det sydlige Californien – en virkelig vellykket tur.

ENGLAND:

I de senere år har jeg været i Doncaster i England for at bedømme Kings. I 1997 var der ca. 35 Kings i ikke særlig god kvalitet. I 2001 var der fremgang på 2 fronter: antal og kvalitet, idet der var udstillet 60 Kings i flere farver. Kvaliteten var bedret betydelig. Der var ca. 10 dyr, der måtte betegnes værende fra gode til meget gode.

Kun en enkelt opdrætter importerer Kings fra USA – resten af avlsdyrene var kommet fra Tyskland eller Holland.

TYSKLAND:

Kingduen er en meget populær due i Tyskland. På flere udstillinger står der mange hundrede, ja, flere tusinde af racen. Det er dog ingen hemmelighed, at de fleste tyske Kings ikke lever op til den amerikanske standard.

Jeg har i årenes løb besøgt mange tyske udstillinger – og jeg må desværre sige, at jeg ikke er imponeret af kvaliteten af de tyske Kings – ikke engang på en udstilling med ca. 1700 Kings !!

Det skal retfærdigvis siges, at tyskerne de seneste år har importeret mange meget gode Kings fra USA – og, at en del tyskere nu forsøger at opdrætte Kings efter de amerikanske retningslinier, hvilket er lykkedes meget godt !!