Dansk Raceduesports bedømmelsessystem

Udover den glæde det er at se duer trives som husdyr, giver raceduesporten dens udøvere mulighed for at konkurrere med sig selv og med andre på en sådan måde, at det skaber forståelse og tilfredshed hos udøverne af denne sport.

Standard.

Til enhver anerkendt race, er der i det land, duen hører hjemme udarbejdet en beskrivelse (standard) af den pågældende race. I denne beskrivelse er der punkt for punkt beskrevet, hvorledes man ønsker den pågældende race skal se ud.

Denne beskrivelse er fulgt op af et standardbillede, som visuelt fortæller, hvorledes man ønsker, duen skal se ud.

Standarden skal i princippet være uopnåelig. Det er da også lykkedes at lave standarder, der er uopnåelige. Det gælder især engelske racer. Men for nogle racers vedkommende har det været nødvendigt at foretage en ændring af standarden, fordi det er lykkedes enkelte opdrættere at nå meget tæt på standarden.

Standarden beskriver for alle racers vedkommende i den samme rækkefølge de punkter, duen skal bedømmes på. Men de samme punkter vægtes ikke ens hos de forskellige racer.

Pointsskalaen

Da pointsskalaen blev til - gik den fra 0 til 100 points. I praksis bruges kun pointsskalaen fra 90 – 97 points. Det gøres ud fra princippet , at ingen due er så perfekt som standarden, og er duen dårligere end 90 points, vil duen betragtes som atypisk, og den vil da få bedømmelsen uden points (UP).

Forklaring på pointene

97 points eller “guld” er i praksis den højeste bedømmelse, vi har. På pointskortet skal der under “fordele” stå: Fremragende på alle væsentlige punkter i forhold til det nuværende opdrætterstade i den race/varietet/farve.

96 points gives kun til duer, hvor der ønskes en enkelt ting bedre. På pointskortet skal der stå det samme under “fordele” som ved 97 points. Under “ønsker” kun et enkelt ønske.

95 points

94 points Disse points gives til dyr uden grove fejl. Kun under punkterne “fordele” og “ønsker”

93 points må der skrives noget på pointskortet.

92 points Disse points gives til dyr med grove fejl. Det er tilladt at skrive i alle rubrikker.

91 points

90 points

Uden points - UP.

Uden points gives til duer med så mange grove fejl, at de må betegnes som atypiske, ligesom UP gives til duer, der af den ene eller anden grund ikke kan opnå points. Disse grunde kan være følgende:

1. Beskadigede duer.

2. Ikke færdigfældede duer.

3. Utøj - lus, lopper eller mider.

4. Alle duer, der er pyntet for meget - klippet, malet eller på anden måde tilføjet

noget, der skal gøre duen bedre end den er.

5. Synlige skavanker.

Der kan i andre tilfælde bruges forkortelser i stedet for points:

im = ikke mødt

ia = ikke anerkendt

fr = forkert ringstørrelse

år = åben ring

ff = forkert farveslag

mk = duen er mærket

fa = forkert alder

Uanset, at der ikke benyttes points, men forkortelser, skal der på bedømmelseskortet skrives kritik af duen.

Bedømmelsessystemets anvendelse

Vort bedømmelsessystem skal fungere under forskellige forhold, både i konkurrence med mange duer og i bedømmelse af enkelte duer. Hvis duer i konkurrence opnår pointstal, bør dommerne placere duerne i forhold til hinanden, således, at de bedste duer altid bliver placeret f. eks. 1, 2, 3 o.s.v.

Når der kun udstilles en due i en race er der ingen konkurrence, men pointstallet skal vise opdrætteren, hvor langt denne er kommet i opdrættet i forhold til standarden, og hvor langt vedkommende opdrætter er kommet i forhold til andre opdrættere her i landet - og evt. i udlandet. Vi taler altså om, at vort system både skal være en konkurrencebedømmelse og en standardbedømmelse.

Da de forskellige racer også skal kunne konkurrere om de samme præmier, er det nødvendigt at anvende pointsskalaen således, at dette også er muligt. Derfor taler vi om stærke eller svage racer eller varieteter.

Stærke varieteter: Her kan forlanges, at alt er i orden i forhold til standarden. De forskellige specialklubber fastslår, hvilke racer og varieteter, der er stærke.

Svage varieteter: Her kan der på nuværende tidspunkt ikke forlanges, at alt er i orden. Svage varieteter kan opnå højeste bedømmelse, selvom de i princippet er længere fra standarden end de stærke varieteter. De forskellige specialklubber fastslår, hvilke racer og varieteter, der er svage. Specialklubberne orienterer løbende dommerne om, hvilke punkter, der ikke kan forlanges perfekte.

Hvilke racer og varieteter, der er stærke og svage ændrer sig hele tiden. Det er special- klubberne, der løbende a´ jourfører lister over stærke og svage varieteter.

Pointkortet:

Pointskortet er udformet således, at det af pointskortet klart fremgår om den bedømte due er: 1) et topdyr, 2) et godt dyr eller 3) et dårligt dyr. Derefter kommer kritikfeltet, som er opdelt i 3 dele:

1. Fordele.

2. Ønsker.

3. Fejl.

Definition:

FEJL er de fejl, som specialklubberne har udarbejdet en liste over til hver race.

Alle punkter, der kan vurderes uden at tage duen ud af buret, vurderes først. Når disse punkter er vurderet, og dommeren har afgjort, hvilken kritik han/hun vil skrive ned på pointskortet, tages duen ud af buret og vurderes for fejl eller fordele, som ikke kan vurderes i buret.

Det tilstræbes, at bedømmelsen foregår i den rækkefølge, de forskellige specialklubber har opstillet for bedømmelsen. Det kan blive nødvendigt at fravige denne regel, da bedømmelsen foregår i 2 situationer: 1) i buret og 2) i hånden.

Kritikken skal være så kortfattet og præcis som muligt. Kritikken kan både indeholde fordele, ønsker og grove fejl - afhængigt af, hvilke points duen får. Det tilstræbes, at kritikken kun nævner de væsentligste ting.

Hver specialklub har udarbejdet en liste over udtryk, som kan anvendes ved de forskellige punkter i bedømmelsesrækkefølgen. Disse udtryk skal så vidt muligt være de samme fra race til race, når der tales om de samme ting.

Dommeren afslutter altid med at underskrive pointskortet - et stempel er ikke nok.

En bedømmelse er i princippet at betegne som endelig, d.v.s., at enhver dommer tilstræber at give samme points uanset udstilling - lokal- certifikat eller nationaludstilling. Det påhviler dommerne at følge med i udviklingen, så de er i stand til at leve op til dette princip.

For at en due kan opnå samme pointstal fra udstilling til udstilling, kræves naturligvis, at duen er i samme form - kondition. Det kræver også, at duen er i samme burtræning. Man kan derimod ikke regne med samme pointstal på samme kvalitet år efter år, da man kan forvente en udvikling af de enkelte racer. Man må også regne med, at duer ændrer sig med alderen. For de fleste racers vedkommende til det dårligere, men for enkelte racers vedkommende til det bedre, f. eks. Vorteduer og Mæfikker.

Bedømmelsessystemet blev med pointsskalaen 85 points – 96 points vedtaget på D.R.F. generalforsamlingen i 1996.

På D.R.F. generalforsamlingen i 2002 blev pointsskalaen ændret til 90 points – 97 points.

Danmarks Racedueforeninger

MIN DELTAGELSE I UDSTILLINGER:

I den kommende udstillingssæson planlægger jeg at deltage i følgende udstillinger:

Ungdyrudstilling i Vinderup, Skovly Auto d. 27. september 2008 – kl. 10.00

Dansk King Clubs ungdyrdag i Holstebro d. 26. oktober 2008 – kl. 09.00. Klubhuset på Lægårdvej

Lokaludstillingen i Holstebro d. 28. – 30. november 2008 i Mejrup Fritidscenter, Mejrup – mod Viborg.

Amtskredsens & DKC certifikatskuet i Aulum d. 7. – 9. november 2008 i Aulum Fritidscenter, Aulum.

”Nationalen” i Fredericia d. 9. – 11. januar 2009.

HVOR – HVORNÅR ??

King-dag øst afholdes i Vig søndag d. 5. oktober 2008.

Duedag Vest i Ejstrupholm søndag d. 12. oktober 2008.

King-dag vest i Holstebro 26. oktober 2008.

Ringkøbing Amtskreds i Aulum 7. – 9. november 2008 i Aulum Fritidscenter.

Lokaludstilling i Holstebro 28. –30. november 2008 i Mejrup Fritidscenter.

DKC certifikatskuet i Aulum Fritidscenter d. 7. - 9. – november 2008.

”Nationalen” i Fredericia 9. – 11. januar 2009 i Messecentret, V. Ringvej 101.